Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for udskrivelse af afhængighedsskabende og beroligende medicin.
Alle patienter i denne type behandling skal have en behandlingsplan.
Behandlingsplanen står i din journal og du kan få den oplyst ved at skrive til klinikken.

Sovemedicin, beroligende medicin og andet afhængighedsskabende medicin, som f.eks. stærk smertestillende medicin, kan kun bestilles ved personligt fremmøde i lægehuset og kun til kortere tid ad gangen.
Receptfornyelse kan ikke ske pr. telefon eller via hjemmesiden jf. de skærpede retningslinjer.

Hensigten er såvel på kort sigt som på lang sigt at tidsbegrænse brugen af disse præparater, motivere til udtrapning og give mulighed for at diskutere behandlingen og herunder risikoen for afhængighed af disse lægemidler.

Det drejer sig om:

  • Sovepiller
  • Beroligende piller (benzodiazepiner)
  • ADHD medicin
  • Morfin    

Læs mere om afhængighedsskabende medicin i denne folder fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens retningslinjer